Referat fra møde i Ældrerådet
Onsdag d. 4. juni 2025 kl. 08:45 - 11:30
Mødet blev afholdt på Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ, Indgang A, lokale 1.s.59
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
Gæster:
Kl. 09.00-10.30: Direktør Gitte Østergaard. Drøftelsespunkter medsendt dagsordenen.
Opsamling på besøget.
Godt besøg med en åben og konstruktiv dialog.
Se notat fra mødet, udarbejdet af konsulent Johanne Laulund-Poulsen
---------------------------------------------------
Fraværende ved mødet:
Ib Ketelsen, Lis Hansen, Eigil Aagaard og Merete helgens
Ordstyrer:
Lise Witved
Pkt. 1 Godkendelse af dagsorden
Ekstra punkt: Invitation til besøg i Byens Køkken.
Bliver nyt pkt. 5. Betyder pkt. 5 bliver nyt pkt. 6. Dagsordenen herefter godkendt.
Pkt. 2 Orientering fra formanden
Orientering fra forvaltningen
Orientering fra andre ældrerådsmedlemmer
Intet til orientering
Pkt. 3 Evaluering af mødet med det politiske udvalg den 20. maj.
Ældrerådet Ikke forberedte godt nok, f.eks. havde vi ikke aftalt medlemmer som ansvarlige for de enkelte punkter og som kunne indlede dialogen. Udvalgets medlemmer virkede ej heller forberedte eller engagerede. Aftalt at formandskabet tager punktet med til drøftelse med rådmanden på førstkommende møde.
Pkt. 4 Det gode seniorliv – et element i Velfærdens Fundament
På Ældrerådsmødet i april måned blev aftalt, at vi skulle have undersøgt, hvorvidt pengene, der var afsat til ”Det gode seniorliv” er brugt og hvis ja, hvad de så er brugt til. Ældrerådet mener der oprindeligt blev afsat 50 mio. kr. til den del af Velfærdens Fundament, som blev benævnt Det gode seniorliv.
Vi har modtaget følgende meddelelse fra Velfærdens fundament, Borgmesterforvaltningen:
Der er ganske rigtigt afsat 50 mio. kr. til Seniorliv-sporet i Velfærdens Fundament. Der er ikke brugt nogen af dem endnu. Men der er reserveret 10 mio. kr. til at opføre ældreboliger i forbindelse med nye plejehjem.
Vi er aktuelt ved at opdatere priser på forslag og ideer og afdække, hvad der derudover kan være bedste anvendelse af Seniorlivs-midlerne, så de bedst muligt imødekommer ønskerne fra inddragelsen. Der er i mellemtiden sket det, at mange af de ønsker, der kom frem i inddragelsen, er gennemført ad anden vej. Bl.a. er en række ønsker om gåruter, bænke og naturtiltag i lokalområderne kommet til i regi af de lokale velfærdsaftaler. Der er ad anden vej besluttet belysning i Kongens Have, tryghedspakke, offentlige toiletter, undersøgelse af tilgængelighed i bymidten mv.
Det forventes, at der indenfor de næste par måneder lægges sager frem for udvalgene med forslag om udmøntning af de første tiltag i Seniorlivssporet Giver ovennævnte meddelelse anledning til handling af Ældrerådet?
Ældrerådet besluttede:
Ny henvendelse til velfærdens Fundament med følgende spørgsmål:
1. Kan Ældrerådet få mulighed for at se en liste/ en oversigt over samtlige ønsker, / forslag, der blev fremført?
2. Har Ældrerådet mulighed for også deltage i en prioritering, når der lægges sager frem for udvalgene med forslag om udmøntning af de første tiltag i Seniorlivssporet.?
3. Hvad er tidsperspektivet? Hvornår forventer I alle midlerne i sporet "det gode ældreliv" er fordelt? Er brugt?
Pkt. 5 Besøg i Byens køkken
Sundhedsforvaltningen har spurgt om ældrerådet ønsker et besøg og rundvisning i Byens køkken. Opbakning hertil, hvilket meldes tilbage til forvaltningen.